Kræv kreativitet tilbage i webdesign

Kræv kreativitet tilbage
Unik bil
Tør adskille dig

Engang var alle biler forskellige. Du kunne på lang afstand se hvilket mærke, der kom kørende. Så kom vindtunnelerne, marktinganalyserne og produktionsoptimeringen. Form og design er blevet utroligt ens. Og kedeligere. Indrømmet, du kan få en bil med prikker eller i en orange farve. Men en farve adskiller ikke bilen væsentligt fra andre. Du kan købe en sedan eller SUV eller en anden konceptbil, der opfylder netop dit behov, men i hver gruppe, ligner de hinanden.

Tidligere købte man bilen, der udtrykte ens personlighed. Jeg synes, det er tankevækkende at man på mobilen nu kan markere sin parkeringsplads med et enkelt tryk, så du kan finde den igen.

Det samme er sket indenfor webdesign. Hjemmesider er i dag meget ens i sin kommunikation og opbygning. 

Lige som med biler, er der forskellige farver, forskellige streger, andre billeder... men bag ved det hele er designet meget ens. Det har sine fordele - man ved hvad man får og man genere da ikke nogen. Lidt som lufthavne - du kan let finde frem til din check-ind og din gate. Problemet er at du kan ikke huske hvilken lufthavn, du var i.

Biler, lufthavne og websites syntes at mene, at jo mere ens man er, jo bedre er det. Det er forkert. Det netop forskellen, der skabe genkendelsen. En forskel der kan vise, at I har noget unikt og godt at tilbyde.

Tid til forandring

Online er udviklingen at alle har lettere adgang til alverdens designs - uanset om du er professionel eller ikke. Det er en god ting. Hvis du skal til at starte noget op, behøver du ikke bruge alle dine penge på den bedste designer for at komme online. Hvis du privat ønsker at lave en blog eller dele dine feriebilleder, kan du nu nemt gøre det.

Med "Open Source" og færdige skabeloner, kan du få velfungerende sider og komme i gang - noget der ligner det dine konkurrenter har. Men en professionel virksomhed, som har udviklet et produkt eller en ydelse, der adskiller sig fra konkurrenterne, skal ogå signalere dette med deres online markedsføring. Det er ofte der dine potentielle kunder ser dig først. 

Spørg dig selv, hvorfor en potentiel kunde skal bruge netop dig? Du har sikret flere gode svar parat. Spørg så dig selv om disse grunde også er på din hjemmeside i form af det budskab, den har/udstråler. Sælger man verdens mest præcise ur, kan man ikke vise det på en hjemmeside, hvor designet er rodet og ustruktureret - signalet er helt modsat i den situation. Er du virksomhedskonsulent og viser en hjemmeside med fejl i links, mærkelig farvesammensætning og billeder taget fra en Google søgning, viser du nok ikke overblik og sans for detaljen.

Tør vær anderledes og bliv husket

Adskil dig fra dine konkurrenter

Din hjemmeside er din chance for at vise, hvad du står for og vise potentielle kunder, hvor fantastisk du er, og hvor unikt dit produkt er. Prøv at forstille dig hvordan et design, der tager udgangspunkt i netop dig, kan underbygge din virksomhed meget bedre.

  Tør mere.   Rejs dig.   Vis hvem du er.  

Jeg foretrækker noget personligt, selv når det ikke er, hvad jeg synes er flot. Jeg foretrækker noget, der adskiller sig fra andre, så jeg kan huske, det jeg ser. Jeg foretrækker en grim side fremfor en kedelig, fordi den har mere sjæl. Det vigtigste er dog at der er en tanke bag, at du har taget stilling til netop jeres produkt, jeres position, jeres unikke salgsargument.

Prøv at forstille dig at man tog din historie og omsatte den til et design, der siger det samme og som kan skabe en forventning og en tro på, at netop du vil være bedre til at løse deres behov eller problem. Et design der netop viser dine potentielle kunder, at du er bedre end din konkurrenter.

Vær anderledes

Internettet var ikke tænkt som et sted der skulle have et design. I starten var det bare en stribe tekster, der linkede til andre tekster. I dag er designet alt. I dag er præsentationen af din virksomhed, den der skal vise dine potentielle kunder, at de finder det de søger hos dig.

Der er stadig masser af begrænsninger online. Begrænsninger der betyder at visse ting ikke altid skinner igennem på samme måde som en personlig præsentation eller en brochure gør, men vi bør alle udnytte mulighederne bedst mulig og skabe vores egen plads. Igen gider at lege med den kedelige kopi.