Vælg den rigtige mail

Vælg den rigtige mail

For år tilbage var der i bund og grund kun to mailløsninger, man kunne vælge: Pop3 eller Exchange.

I dag ser billedet noget anderledes ud, pop3 er ude og erstattet af IMAP og Exchange og Microsoft 365 er ved at gro sammen, desuden er der kommet nogle nye muligheder frem, som kan være ganske gode at kende.

Inden du vælger din mail, bør du overveje flere forskellige ting:

  • Pris
  • Hvor let er den at opsætte/oprette?
  • Hvordan tilføjes nye mailadresser?
  • Hvor fleksibel skal løsningen være?
  • Hvor sikker skal løsningen være?

Har du gjort dig dine overvejelser omkring disse punkter?

Lad os se på de forskellige typer, i forhold til disse punkter.

BEMÆRK: Alle vores mail-løsninger er krypteret med SSL/TSL.
Dette er ikke en korrekt kryptering for personfølsomme oplysninger, fordi den ikke er end-to-end. Hvis du sender personfølsomme oplysninger via mail, skal mailen være krypteret hele vejen til og fra din modtager.
Vores krypteret mailløsning løser netop det behov på en enkel og let måde.

IMAP

IMAP er den mail, der bruges af de fleste mindre virksomheder i dag.
Den er billig, købes for et domæne eller som en del af et webhotel, og du kan oprette de mailkonti, du har brug for uden ekstra pris. Den er rigtig god og meget stabil.
Den kræver, vi oprette det på et eget domæne, men er ellers en del af et fælles system, der bruges af mange domæner.
Dine mail er sikret på mailserveren, og sender du en mail, og du har din konto opsat på flere enheder, vil mailen blive synkroniseret mellem dem.

Der er ikke nogen kalender eller adressebog i denne løsning - du skal altså bruge en anden service for at synkronisere de data - det kan du gøre gennem en konto hos f.eks. Microsoft, Google eller Apple.

Exchange / Microsoft 365

Køber du Microsoft 365, kan du vælge en, der indeholder en mail. Denne mail vil være en Exchange-mail.
Vi tilbyder også en Hosted Exchange, som benytter samme system, men som ikke styres af Microsoft og hvor data bliver opbevaret her i Danmark.

De to modeller er forholdsvis ens (Hosted Exchange giver dog ubegrænset data) og er begge med mail, kalender, noter, adressebog og mere. Alt synkroniseres med mailserveren og vil derfor altid være tilgængelig på alle dine enheder, hvor mailen er opsat.

Ofte er denne løsning brugt sammen med Outlook, men man kan sagtens bruge mailen i andre mailprogrammer.

Vi tilbyder endda en ekstra backup af disse løsninger, så du altid kan genskabe dine data, hvis uheldet er ude.

En Exchange-løsning kan opsættes med et ekstramodul, der kan kryptere udvalgte mail - dette sker gennem en anden leverandør (du skal lave aftale omkring dette med den anden leverandør), der håndterer disse krypterede mail - de krypterede mail vil du kunne se i din mailløsning, men din modtager skal se en mail gennem en hjemmeside. Dine brugere har ikke adgang til tidligere udsendte mail, men de kan svare krypteret på din mail.

Krypteret mail

En ny mailløsning benyttes mere og mere. En løsning der er krypteret fra bunden.

Vi tilbyder en løsning overfor psykologer, baseret på domænet Psykologmail.dk - altså en fælles mailløsning, der gør den enkelt mailkonto billigere, men giver alle fordelene med fuld krypteret mail, kalender og kontaktbog.
Løsningen kan desuden benyttes som almindelig mail også - altså udsende og modtage mail, der ikke er krypteret.

Denne løsning opsættes på eget domæne og du læser, svarer og håndterer dine mail gennem enten en webmail eller de apps, der er udviklet til mailen (fås til både desktop, mobil og tablet).

Som en ekstra fordel vil dine brugere have adgang til at se dine og egne svarmail, når de logger ind på en krypteret mail, du har sendt dem. Sender du en almindelig ikke-krypteret mail, vil den blive leveret som alle andre mails.

Du kan læse om Psykologmail.dk her >>

En hurtig oversigt

 

IMAP

Hosted Exchange

Microsoft 365

Krypteret mail

Abonnement Samlet Pr. konto Pr. konto Pr. konto
Antal inkl. Ubegrænset Ubegrænset Maks 300 Ubegrænset
Data 10 GB pr. mail Ubegrænset 50 GB pr. mail Aftales
Kalender Ingen Inklusive Inklusive Inklusive (krypteret)
Adressebog Ingen Inklusive Inklusive Inklusive (krypteret)
Krypteret mail En-vejs En-vejs En-vejs End-to-end
Ukrypteret mail Ja Ja Ja Ja
Mail alias Ja Ja Ja Ja (begrænset)
Hosted Spamfilter Tilkøb Tilkøb Tilkøb Nej 
Delt kalender Nej Ja Ja Muligt
Sikker webformular Nej Nej Nej Tilkøb

Har du nogle spørgsmål er du meget velkommen til at skrive til mig.

Skal vi hjælpe dig med din mail, står vi klar.