Produktkatalog med overblik

Produktkatalog med overblik

Et produktkatalog, der giver kunderne et overblik over de køretøjer, værktøjer og ydelser, Stevns Entreprenørservice tilbyder, har længe været et ønske at få lavet.

Kataloget skulle ikke bare være en liste over deres maskiner, men indeholde informationer omkring størrelse, funktioner og rækkevidder - informationer, der er relevante på byggepladserne, når de skal finde præcis den maskine, de har brug for. Det betød, at vi skulle finde og redigere en lang række tegninger, der netop viste højde, dybde, længde og rækkevidde for maskinerne. Desuden indeholder kataloget en stribe faktuelle informationer omkring de enkelte maskiner, så man har oplysningerne lige ved hånden.

Kataloget er udkommet som en bog og også gjort tilgængelig online som en pdf.

Stregtegningerne krævede ekstra arbejde - de kommer fra producenterne, men vi har tilpasset tal og tegningerne, så de fremstår mere ensartet; billederne skulle findes enten hos importøren eller skydes af deres egne maskiner. Vi har stået for at samle data sammen, tilpasset og udviklet tegningerne, foruden at skabe designet for hele kataloget inkl. layout og færdiggørelse.

Det færdige resultat er flot og dækkende. Jeg håber, deres kunder bliver glade for at arbejde med kataloget.

Grafik. Underbygger budskabet og skaber liv
Katalog: Maskindetaljer og tekniske tegninger
Katalog: Billeder af maskiner og informationsdetaljer
Grafik: Nogle gange er grafik bedre end et foto

Vær konsekvent med branding

Konsekvent branding

Det er utrolig fascinerende at følge et brand. Nogle af de bedste brands skaber et behov hos os, hvor vi ønsker at eje deres produkt eller være en del af deres univers.

Forandring fryder ikke altid

Vi kender alle de store verdensomspændende brands som Nike, Apple og Lego for bare at nævne nogle få. Du kender også brands som er betydelig mindre, men som alligevel har gjort indtryk på dig - om det så er sushi-baren nede på hjørnet eller den lokale købmand. Det er de brands, du er særlig loyal overfor.

Der er flere grunde til, at vi kan huske brands. To af de væsentligste grunde er, at de er konsekvente i form og stil. De fremstår på samme måde i medier og annoncer, uanset om du ser dem i en avis eller på en poster på gaden – hver gang du ser dem, er det de samme farver, den samme stil og i et afstemt udtryk.
Netop i denne sammenhæng fryder forandring ikke, hvis du ønsker at tænke langsigtet.

Hvorfor være konsekvent?

Sjældent husker vi et brand, fordi vi har set det en enkelt gang. Jo oftere vi ser navnet, logoet eller oplever produktet eller ydelsen, jo lettere har vi ved at huske det. Når vi føler, vi kender det, vil vi helt naturligt foretrække det brand over andre.

Kun de helt store brands kan markedsføre sig så massivt, at vi via deres reklamer føler, vi kommer til at kende dem. For mindre lokale brands kan man opbygge den samme loyalitet ved at være konsekvent, vedholdende og fokusere på sit kerneområde. Og netop at være konsekvent er meget vigtigt - konsekvent i brug af logo, farver, typografi og stilen overordnet. Lad dine kunder og dit marked lære dit logo og budskab at kende.

At være konsekvent skaber også andre associationer - dit firma vil fremstå mere troværdig, være mere tillidsskabende og være et firma, man gerne vil handle med, fordi genkendelse giver tryghed.

Find din egen stil

Få dig et flot logo - hvis du ikke har et, få et lavet, der kan præsentere din virksomhed, og som matcher din forretning. Skab et farveskema, der passer til din virksomhed. Vælg en typografi. Beslut, hvilken type billeder og/eller illustrationer du vil bruge.

Når du har det på plads, skal du bare holde dig til det, hver gang du præsenterer din virksomhed.

Funktion Brug altid ens...
Mail (inkl. vedhæftede filer) Logo, typografi, farver
Brev (print, faktura, tilbud o.l.) Logo, typografi, farver og billeder
Møde (præsentation, vises på skærm) Logo, typografi, farver og billeder
Levering (bokse, pakker, label o.l.) Logo
Website Logo, typografi, farver og billeder
Sociale medier Logo, farver, billeder

Kort sagt; vær konsekvent, og hold fast i de besluttede elementer - og husk at bruge dem altid.

Gentag - gentag - gentag

Lav et kort sælgende budskab, og brug det, hver gang du bruger dit logo. Budskabet bør fortælle, hvad du kan, eller hvad du gør - må gerne være i overført betydning.

Gentag det, og inkluder det i alt, du sender ud, og også meget gerne i alt, du har internt i virksomheden. Budskabet eller sloganet skal understrege, hvad virksomheden står for, og være med til at skabe den oplevelse såvel internt som eksternt.

Det behøver ikke have fokus på at sælge produktet - det skal først og fremmest skabe den rigtige association. Et par af de kendte sloganer, der ikke fortæller om produkter, er f.eks. "En god ven af huset", "Nul huller" og "Gør det du er bedst til". Ingen af disse sloganer fortæller om produktet, men de fleste vil tænke på firmaet alligevel.

Opbyg, fokuser og gentag

En af de vigtigste grunde til at være konsekvent i sin form og stil er, at vi hellere vil handle med én, vi kender. Kender vi ikke butikken eller virksomheden, vælger vi ofte den, vi har hørt om, eller som vi har en positiv opfattelse af.

Din sidste opgave, du afleverede; den sidste regning, du sendte; det sidste møde, du havde - alle disse sidste ting er der, hvor din markedsføring startede... jo bedre du afleverede, jo stærkere bliver dit brand - du skal hele tiden opbygge, fokusere og gentage.

God opførsel på sociale medier

God opførsel på sociale medier

Tonen på de sociale medier kan være hård og for nogen føles urimelig. Nogle siger man skal gå efter bolden - underforstået bare man ikke er for personlig, er alt man siger på de sociale medier acceptabelt. Andre mangler det sociale filter, vi har i andre sammenhæng.

Argumentet for at man må acceptere alle, uanset hvordan de deltager i dialogen, er at den åbne og nemme adgang styrker dialogen. Nogen siger den nemme adgang giver mange flere mulighed for at deltage, og at vi derved styrker debatten. Jeg mener, det er forkert.

Vi bliver ikke mere lige af, at nogle tryner deres mening igennem i en debat - det afholder med sikkerhed andre fra at deltage, og den voldsomme og hårde tone stopper derved dialogen.
Det sociale filter, som jeg lærte som teenager, har været det filter, der har modnet mig til at kunne deltage i en debat, hvor andre også får plads til at ytre sig, og hvor der er plads til alle, også den stille person skal føle glæde ved at deltage.

God opførelse
Ikke nogen grund til at skrige

Sig noget positivt

Man behøver ikke at udtale sig, bare fordi man har muligheden - og faktisk er det lidt uhøfligt at udtale sig, hvis man kun kommenterer for at fremhæve sig selv. 

Hvis en virksomhed præsenterer et nyt produkt, ønsker man jo ikke at kommentarerne handler om at billedet er dårligt (hvilket er en subjektiv vurdering) - den holdning tilfører ikke værdi, og derfor er det jo kun for at fremhæve sig selv, man skriver kommentaren. 

Du går jo heller ikke hen til en person, du møder på gaden, for at sige til vedkommende at dennes påklædning er grim eller forkert.

Læser jeg et opslag, der er vanskeligt at forstå på grund af mange stavefejl, omvendte ordstillinger eller forvirrende formuleringer, skriver jeg en gang imellem direkte til personen, med forslag til forbedringer. Jeg vil aldrig kommentere det offentligt, fordi det jo kun kan skade personens virksomhed eller såre skribenten. De fleste ved godt at deres formuleringer kunne være bedre, men de vil stadig gerne dele deres gode oplevelser eller vise en god nyhed - det er ikke der, du skal demonstrere, at du er tekstforfatter og fremhæve, at du ved, hvordan den sætning skal skrives.

Den hårde tone skubber andre væk

Det er ok at holde mund

Kan man kun sige noget grimt eller nedsættende, mener jeg, det er uhøfligt og umotiverende. I den situation gider jeg ikke høre på dig - undlod du at skrive noget, ville der måske være andre, der gerne ville kommentere på produktet eller virksomheden, men den negative kommentar, stopper i mange tilfælde en dialog eller begrænser andres lyst til at byde ind. Du er jo meget velkommen til at hoppe over og gå til det næste indslag - vi andre gider faktisk ikke dine negative kommentarer, uanset hvor velmente de er.

Respekt for andre

Når vi skriver online, har udviklingen vist, at nogle personer mangler det sociale filter. Keyboardet giver friheder til disse personer, så de mener, det er i orden at være grov og uhøflig. Vi burde alle stemme imod den opførsel og markere vores uenighed. Vi skal alle kunne være med i debatten og deltage uden risiko for at blive overfaldet eller talt ned til af andre.

Når du skriver, kan du jo prøve at tænke over, om du vil formulere dig på samme måde, hvis du står overfor personen i virkeligheden.

Logo til Biltilbehør.com

Logo for Biltilbehør.com

Biltilbehør.com er en populær webshop for tilbehør til biler, lastvogne, traktorer og busser, der har fokus på både en stærk pris, stort udvalg, og du har mulighed for at få personlig betjening og hjælp til dine køb. 

I forbindelse med udvikling af en ny webshop foreslog vi også et nyt logo. Logoet er firmanavnet med en lastbil og en personbil som det grafiske element - desuden er stregen i ø'et ændret til en vej. Lastbilen og personbilen er benyttet, fordi de har tilbehør til alle køretøjer, og netop lastbiler er traditionelt en produktgruppe, der sælges meget af.

Design og layout af årsrapport

NordGen årsrapport - design og layout af publikation

Opgaven var design og layout af årsrapport for NordGen, der er en organisation under Nordisk Ministerråd. Stil og form måtte gerne adskille sig fra normen for denne type rapport og derved være med til at skabe opmærksomhed omkring deres arbejde.

NordGen ønskede et resultat, der skulle være lidt mere frisk og anderledes - en stil, der vil være med til at styrke deres kommunikation, samtidig med at det skulle følge designguiden for organisationer under Nordisk Ministerråd.

Jeg synes, vi fandt en levende, afslappet og kommunikativ form, der er et miks af historiefortælling og seriøs faglig præsentation. Netop fordi vi skulle skabe en rapport, der ikke vil være et match for en bank, åbnede det muligheder for at benytte andre farver og billeder.

Den røde farve blev et naturligt valg - både fordi rød er en farve, der forbindes med fremdrift, fornyelse og mod, og fordi farven skaber en forventning om en tekst, der er mere end bare tør dokumentation. Den røde farve følger designguiden, og derfor underbygger den stadig de øvrige aktiviteter, der fremad vil blive benyttet.

NordGens årsrapport er absolut ikke tør. Den er en status på deres arbejde, og kun i mindre grad har den fokus på den økonomiske status. Det gør rapporten interessant at læse for alle, der har interesse for det nordiske fællesskab. NordGen arbejder med bevarelse, udbredelse og forskning inden for unikke nordiske planter og dyr. 

Teksterne er skrevet af Bendix Kommunikation, som sammen med kunden har valgt en form, der egner sig perfekt til den lidt mindre formelle form. 

Her vises kun udvalgte sider med fokus på designet.

NordGen Annual Review - et direkte layout
NordGen Annual Review - design and layout
NordGen årsrapport og brug af store billeder
NordGen årsrapport - tung tekst præsenteret mere direkte
NordGen årsrapport - et design der har fokus på indhold
NordGen årsrapport med den røde farve i fokus