Data fra medlemmer og EU samlet i en elegant løsning
Når man arbejder indenfor EU-lovgivningen er der mange informationer at holde styr på.
COCERAL repræsenterer den europæiske handel med korn og oliefrø, foderstoffer, ris, olivenolie, olier og fedtstoffer samt landbrugsforsyning over for EU og andre internationale institutioner og interessenter.
De har specifik ekspertise inden for de tekniske krav til handel, dossierer om genetisk modificerede organismer (GMO), den generelle sporbarhedsforordning, hygiejnepakker, offentlig kontrol af fødevarer og foder, pesticidrester samt forurenende stoffer og uønskede stoffer.
Det giver næsten sig selv, at dette er et utroligt komplekst arbejde.
EU har flere end 500.000 midler, der er omfattet af deres regelsæt.
COCERAL har kun brug for at kende nogle af disse, som er relevante for deres branche og de produkter deres medlemmer producere eller køber.
Vi har sammen udviklet en løsning, der sørger for, at vi altid har de nyeste data tilgængelig.
Kunden tilføjer data fra deres medlemmer og samler disse i en database, der giver både overblik, indsigt og kan bruges som dokumentation. Løsningen henter så automatisk de nyeste grænseværdier i EU og sammenholder det med deres informationer.
En spændende men også udfordrende løsning, hvor resultatet er et jeg er stolt af.
Jeg kan desværre ikke vise en hel masser fra databasen, fordi data er fortrolige og kan være følsomme for det enkelte medlem. Hvis du er interesseret, kan jeg fortælle om løsningen og hvilke funktioner, vi har lavet til at skabe en løsning, der styrker COCERAL i deres arbejde omkring fødevaresikkerheden.