Design og layout af årsrapport

NordGen årsrapport - design og layout af publikation

Opgaven var design og layout af årsrapport for NordGen, der er en organisation under Nordisk Ministerråd. Stil og form måtte gerne adskille sig fra normen for denne type rapport og derved være med til at skabe opmærksomhed omkring deres arbejde.

NordGen ønskede et resultat, der skulle være lidt mere frisk og anderledes - en stil, der vil være med til at styrke deres kommunikation, samtidig med at det skulle følge designguiden for organisationer under Nordisk Ministerråd.

Jeg synes, vi fandt en levende, afslappet og kommunikativ form, der er et miks af historiefortælling og seriøs faglig præsentation. Netop fordi vi skulle skabe en rapport, der ikke vil være et match for en bank, åbnede det muligheder for at benytte andre farver og billeder.

Den røde farve blev et naturligt valg - både fordi rød er en farve, der forbindes med fremdrift, fornyelse og mod, og fordi farven skaber en forventning om en tekst, der er mere end bare tør dokumentation. Den røde farve følger designguiden, og derfor underbygger den stadig de øvrige aktiviteter, der fremad vil blive benyttet.

NordGens årsrapport er absolut ikke tør. Den er en status på deres arbejde, og kun i mindre grad har den fokus på den økonomiske status. Det gør rapporten interessant at læse for alle, der har interesse for det nordiske fællesskab. NordGen arbejder med bevarelse, udbredelse og forskning inden for unikke nordiske planter og dyr. 

Teksterne er skrevet af Bendix Kommunikation, som sammen med kunden har valgt en form, der egner sig perfekt til den lidt mindre formelle form. 

Her vises kun udvalgte sider med fokus på designet.

NordGen Annual Review - et direkte layout
NordGen Annual Review - design and layout
NordGen årsrapport og brug af store billeder
NordGen årsrapport - tung tekst præsenteret mere direkte
NordGen årsrapport - et design der har fokus på indhold
NordGen årsrapport med den røde farve i fokus