Grafisk design til rumstrategi

Rapporten "Opfølgning på den danske rumstrategi"

Opgaven var at præsentere resultatet og give en status over den indsats, der er lavet inden for rumindustrien i Danmark siden udgivelsen af Danmarks rumstrategi tilbage i 2016. Billederne af siderne her under viser kun et lille udpluk af de mange elementer, opgaven bestod af - bl.a. blev der udviklet en stribe tegninger og infografikker, der underbygger teksten og gerne skal give et overblik over et meget komplekst område.

Det var netop det, der er tilfældet med publikationen "Opfølgning på den danske rumstrategi". Teksten er udarbejdet af rumkontoret, mens vi i fællesskab har fundet en form til at præsentere denne statusrapport, der fremmer kommunikationen og giver indblik i dette væsentlige emne for Danmark.

Design og layout er holdt enkelt og simpelt med fokus på rummet, og hvordan vi bruger rummet her i Danmark. Grafikken bruges til at understrege emne og tekst og er flere steder benyttet sammen med f.eks. grafer til at underbygge området.

I stor udstrækning er billederne enten fundet hos ESA (billeder fra rummet) eller tager udgangspunkt i, hvordan rummet er en del af hverdagen for os alle sammen.

Grafikken er udviklet for at skabe fokus og overblik over informationerne. Gennem grafiske designløsninger kan selv komplekse informationer vises i sammenhæng og derved skabe overblik for læseren. De sidste billeder her under viser netop nogle af disse infografikker, der er skabt til denne opgave.

Den samlede rapport kan findes på www.brugrummet.dk, der er en del af Styrelsen for Forskning og Innovation.

Design af forsiden til "Opfølgning af den danske rumstrategi"
Opdeling af afsnit med store markante billeder
Billederne skaber sammenhæng til teksten og det grafiske design
Layout og design er holdt enkelt med klare figurer og luft
Figur, der viser sammenhæng for Det Tværministerielle Rumudvalg
Design af Det Tværministerielle Rumudvalgs funktion i en infografik
Infografik over Danmarks rumindustri
Satellitter bruges til mange ting i dag - grafisk fremstilling af en mulighed
Grafer, der inkluderer grafik til at underbygge brugen