Hvad er bedst: vektorgrafik eller foto
Der er to typer af billede, og hvilken type du bruger bestemmer i høj grad, hvad du kan bruge det til. Jeg beskriver kort forskellen på de to typer, så du kan vælge det rigtige format, når du har brug for det.
Vektor
Vektorgrafik laves med tynde streger og kurver, der skaber en figur. Lidt i stil med de tegninger man lavede som barn, hvor man skulle tegne en figur ved at tegne en streg mellem 1 og 2, 2 og 3 osv. Når alle streger var lavet kunne man farvelægge figuren og dermed havde man lavet sin egen tegning.
Vektorgrafik laves i specielle vektor-programmer som f.eks. Illustrator. Hver linje, punkt og form er placeret matematisk og i forhold til hinanden og kan tilføjes en farve. Denne tilgang til at lave en tegning gør, at den færdige vektorgrafik kan skaleres uendeligt uden at miste skarphed. Filer i vektor kan være meget små sammenlignet med f.eks. et foto.
Man angiver sjældent vektor-grafik i en størrelse. Vektorgrafik kan gemmes ud fra vektorprogrammet, men kan også bruges i layout-programmet, når man f.eks. designer en brochure. Det vil normalt være i layout-programmet man angiver størrelsen.
Raster / Foto
Et fotografi er baseret på raster. Raster er betegnelsen for et billede, der består af mange små kasser, der kaldes pixels.
En pixel er en fast størrelse og billedet vil derfor ændre sin skarphed, når man forstørrer billedet. Fordi et billede er i en bestemt størrelse, er det vigtigt at kende opløsning på billeder, fordi opløsningen fortæller hvor mange pixels et billede har.
Fotografer optager og leverer ofte deres billeder i en dpi på 300. Tallet angiver hvor mange pixels, der er per tomme (dot per inch - ses også engang imellem som ppi - pixels per inch). Tallet skal altså ses i forhold til den fysiske størrelse i millimeter, f.eks. 10 x 10 mm i 300 dpi er lig med 41,6 x 41,6 mm i 72 dpi.
Til tryksager bruges 300 dpi (faktisk dpi) billeder mens man på websider normalt bruger 72 dpi.
Fordi dpi angiver antallet af disse "kasser" (pixel/dot) per tomme, betyder det også, at hvis man laver billedet større end 100%, ændre man størrelsen på disse pixels. Der kommer ikke flere pixels, de bliver bare større. Billedet viser hvad der sker, når disse "kasser" bliver forstørret - billedet bliver uskarpt og grynet. Dette sker tydeligst, hvor kontrasten er størst. Gør man et foto mindre end 100%, hæves dpi tilsvarende.
Fordele og ulemper
Vektor har en stor fordel, når man laver grafik, fordi linjer og rammer forbliver skarpe uanset størrelsen. Formatet benyttes meget til logoer, fordi man ikke ved, hvor stort logoet skal bruges i fremtiden. Med vektor kan man bruge den samme fil, når man laver sine visitkort og skal lave en outdoor-reklame, der kan være flere meter høj. Logoet vil altid være knivskarpt.
Fotografiets største fordel er detaljen og fordi det er en kopi, af det øjet ser. Tager man et billede af en stor forsamling, kan man se ansigterne tydeligt og klart, nuancerne gør det muligt at genkende personer. Eller en nypudset bil, der skinner i sollyset, kan klart ses på et foto. Kvaliteten af et foto afhænger i stor grad af linsen, lyssætningen, kameraets digitale kort og hvor stor en opløsning, det gemmer i. Netop dette forhold er grunden til at, selv om mobilkameraet laver store billeder, ikke er sikker at kvaliteten, er særlig god til f.eks. en tryksag, men det er en helt anden snak, som jeg måske tager op senere.
Man kan ikke ændre et foto til vektor, ved at gemme det i et andet format. Grafikken eller billederne skal skabes, i det format man ønsker, så det er vigtigt man starter rigtigt. En vektorgrafik kan godt gemmes ud i et rasterformat, f.eks. til brug online. Typiske online formater er jpg og png, der begge er rasterformat, selv om man kan bruge et vektor-format online, har det nogle begrænsninger.
Det mest kendte program til fotobehandling er Photoshop, som fortrinsvis er et raster/fotoprogram. Det har dog visse vektor-baseret værktøjer.
Det mest kendte program til vektorgrafik er Illustrator, som også kan inkludere raster/fotovisninger.