Personlig politisk hjemmeside
Alting har en første gang - og denne hjemmeside er første gang, jeg har designet for en politiker.
Lars Goldschmidt er Socialdemokrat og bad om en hjemmeside, der skal underbygge hans politiske arbejde i forbindelse med det kommende kommunalvalg og efterfølgende. Siden skal være et talerør for ham og give mulighed for, at alle kan få et indblik i hans arbejder og baggrund.
Selvfølgelig skulle siden markere hans politiske ståsted, men skulle samtidig også markere, at siden er en personlig side for ham. Der er gjort parat til at give besøgende mulighed for at kommentere på nyheder og mærkesager - en funktion, der er slået fra i øjeblikket, men som måske bliver aktiveret senere.
Smart-web-systemet giver desuden mulighed for at tilføje nye sider, der kan opbygges dynamisk efter behov og ønske - og på en måde, så han selv kan gøre det.
Du retter direkte på siden
Hjemmesiden er opbygget i Drupal og med en smart-web overbygning, der gør det særligt nemt at vedligeholde og udvide.
Ejeren logger sig ind, og derefter klikker man rundt på siden som en almindelig besøgende - men nu med redigeringsværktøjet aktivt.
Smart-web systemet giver mulighed, for at man kan rette direkte i teksten på siden ved at klikke med musen, hvor man ønsker at ændre eller tilføje en tekst.
Find dette billede større nederst på siden
Opbyg sider med træk-og-slip funktion
Man kan også opbygge siden med en række forskellige områder og indsætte indholdet efter behov. På siden vises en stribe ikoner, der åbner op for en lang række funktioner.
Klik f.eks. på + tegnet, og en menu åbner, hvor man kan vælge at indsætte et nyt område - kunne være et med tekst, billede eller baseret på forskellige layouts, der viser et uddrag fra andre sider samt mange andre.
Find dette billede større nederst på siden
Find dette billede større nederst på siden
Teknikken klarer robotten bagved
Nyheder og Mærkesager er unikke sideformater, så Lars Goldschmidt kun skal fokusere på indholdet og overlade hele strukturen til systemet - inkl. menu, forside- og listevisning.
Selvfølgelig er der integreret værktøjer til at søgemaskineoptimere, og selvfølgelig er siden responsiv.
Du kan besøge hjemmesiden på www.larsgoldschmidt.dk